Vi ved at udtørringen og rødme kan forekomme hos en lille gruppe ved brug af zink-solcremer, så at vi modtager enkelte henvendelser ang udtørring/rødme er helt normalt.
De seneste par uger har vi dog et højere end normalt antal henvendelser. 64 personer har kontaktet os vedrørende solcremen, og selvom vi har solgt mere end 10.000 i år, så er dette antal for højt – også fordi vi ved, at for hver der kontakter os, er der naturligvis flere, der ikke gør.
Af denne grund har vi valgt at sætte vores solbeskyttelse på pause.
Vi er i fuld gang med at indsamle oplysninger om hvilke batches kunderne har købt samt undersøge eventuelle batch-afvigelser i produktionen. Hvis eksempelvis zinken i et batch ikke har været homogeniseret ved høje nok omdrejninger, kan det nemlig vise sig som kraftig tørhed/rødme og dét er absolut ikke et produkt vi kan stå inde for. Om dette kan være forklaringen på det øgede antal henvendelser kan vi ikke konkludere endegyldigt endnu – det kræver nogle yderligere tests, men indtil vi er helt sikre på hvad der har forsaget denne stigning i henvendelser, har vi valgt at sætte salget af solbeskyttelse på pause.
Hvis du har oplevet rødme/irritation må du meget gerne kontakte os på kundeservice@kraes.dk.

















