Tør hud

Tør hud er ganske almindeligt hos babyer og småbørn.
Alligevel skal du være opmærksom, hvis din baby har længerevarende hudproblemer, eller hvis der opstår rødme, eksem eller revner. Det kan nemlig være børneeksem, som hvert femte barn får.

Billeder af babyer med tør hud

INDSÆT BILLEDER

Derfor får baby tør hud

Som udgangspunkt bør småbørn ikke have tør hud, fordi der er særligt mange talgkirtler i huden.

Men nogle børn har dog en arvelig tendens til tør hud eller børneeksem.
Hvis både mor og far har haft børneeksem, er der 75 % risiko for, at barnet får det.
Hvis kun den ene forælder har haft problemet, er risikoen 30 %.
Undersøgelser viser desuden, at flaskebørn er mere udsatte end børn, der bliver ammet.

Selvom dit barn ikke er særligt udsat, kan du opleve, at huden skaller i de første dage efter fødslen. Det kan se lidt voldsomt ud, men bliv ikke forskrækket. Huden bliver som regel fin igen, så snart barnets hud har omstillet sig til miljøet udenfor livmoderen.

Hvilke gener giver tør hud?

Selvom tør hud er ganske almindelig, skal du være opmærksom, hvis din baby har tør hud over længere tid.
Det kan nemlig medføre kløe, rødme og i værste fald revner, som kan være længe om at hele.

Du skal gå til lægen med din baby, hvis du har mistanke om børneeksem eller allergi.

Hvad kan du selv gøre?

  • Vask forsigtigt med rent vand, eller vælg plejeprodukter med hudvenlig PH-værdi.
  • Dup huden forsigtigt tør, og undgå at skrubbe med vaskeklud og håndklæde.
  • Undgå alle parfumerede plejeprodukter, som kan forværre problemet.
  • Undgå også alt for varmt og tæt tøj.
  • Sørg for at amme din nyfødte, hvis du kan. Det forebygger tør hud.
  • Giv din baby masser af væske.
  • Husk at lufte ud, og undgå for varmt og tæt tøj og høje temperaturer indendørs.
  • Undgå at udsætte din baby for direkte sol eller frostluft i længere tid, især når huden er rød eller skaller.

Hvornår skal lægen se på baby?

Normalt behøver du ikke gå til lægen.

Men få en tid, hvis du oplever en eller flere af disse situationer:

  • Din baby har svært ved at sove
  • Der opstår revner i babys hud
  • Huden skaller, svier og rødmer stadig i lang tid, selvom du plejer den som anbefalet.
  • Du har mistanke om børneeksem, fx fordi en eller begge forældre har haft børneeksem.

Lægen kan behandle huden med hormon og fedtcreme for at hindre hævelse. Hvis din baby får nældefeber, fordi huden kløer, kan antihistaminer hjælpe.

Fakta om tør hud hos børn

  • Det er helt almindeligt, at babyers hud skaller i de første par dage efter fødslen.
  • Det er også helt normalt, at babyer og større børn har forbigående problemer med tør eller rød hud. Det kan skyldes sol, frost og vind, og det kræver ikke behandling.
  • Ved længerevarende hudproblemer skal du få mistanke om allergi eller børneeksem. Det skal diagnosticeres af lægen.