Vores lille piges sensitive hud og et råd fra oldtiden skulle vise sig at være starten på KRAES.

Historien om KRAES

Vi måtte tidligt erkende, at vores datter havde en sensitiv og let irriteret hud, men det gik hurtigt op for at at vi bestemt ikke var alene med dette problem. Mange små børn oplever problemer med huden – heldigvis noget, de fleste vokser fra med tiden. Som forældre er det naturligt at lade sit barn teste for allergier i håbet om at finde årsagen, men ofte kan hudproblemer ikke forklares med én enkelt faktor. I mellemtiden prøver man alt, mens man fortvivlet leder efter en løsning – for barnet lider jo stadig.
 
Vi begyndte derfor at dykke ned i den kemi, vores børn dagligt udsættes for – gennem kosten, miljøet og ikke mindst hudplejeprodukterne. Kunne der findes et mildere, mere naturligt alternativ til den udtørrende sæbe? Hvordan kunne vi lindre den sarte hud – og måske endda forebygge nye udbrud?
 
Under vores research stødte vi på et gammelt husråd mod kløe: havre. Gennem historien er havre blevet brugt som et anerkendt middel til at lindre kløe, rense, fugte og beskytte huden. Skeptiske, men håbefulde, begyndte vi at tilsætte havre til badevandet – og allerede efter første forsøg kunne vi mærke en forskel. Huden blev blødere, mere fugtig, og kløen aftog markant.
 
Over det næste år eksperimenterede vi med forskellige naturlige ingredienser for at finde den bedste kombination til at rense, fugte, lindre og beskytte huden.
 
I dag er vores datter 13 år. Selvom vi har fundet og fjernet nogle af de allergener, hun reagerer på, har hun stadig en sensitiv hud. Forskellen er, at vi nu har et effektivt redskab til at lindre udbrud – så hun ikke længere behøver at ligge søvnløs om natten med kløe.
 
Vores datters hud udfordrede os – men blev også startskuddet til KRAES: et naturligt og plejende alternativ til sæbe. Siden da er mange flere produkter kommet til, og vi er dybt taknemmelige for vores fantastiske kunder, der gør det muligt for os at fortsætte arbejdet med at udvikle den rene og skånsomme baby- og børnepleje, vi selv savnede, da vi var nybagte forældre.
 

De varmeste hilsner
Mette & Kasper