Nældefeber

Vores datter var stærkt plaget af nældefeber, så vi ved alt om hvor forskrækket man kan blive når ens guldklump pludselig har udslæt, og ens barn klør og vrider sig.

Nældefeber har en tendens til at komme ud af det blå. Det er et rødligt, og måske hævet, udslæt, der kan give kløe og en prikkende/brændende fornemmelse.

Udslættet forsvinder heldigvis som regel inden for 24 timer, men det kan vise sig igen andre steder på kroppen.

Fakta om nældefeber

  • Op imod 20% af børn får nældefeber
  • Nældefeberen viser sig som et kløende udslæt, der kan medføre hævelser.
  • Udslættet forsvinder normalt af sig selv
  • Husk at lindre kløen, hvis den generer dit barn – hos nogle børn klør nældefeber frygtelig meget
  • Besøg din læge, hvis der opstår hævelser, der påvirker vejrtrækningen (meget sjældent).

 

Sådan lindrer du kløen >>

Hvem får nældefeber, og hvad skal du gøre?

Både babyer, ældre børn og voksne kan få det irriterende udslæt.

Op imod 20% af alle børn oplever nældefeber i løbet af barndommen. Ofte forsvinder sygdommen af sig selv uden behandling. Men nogle få uheldige børn får udslættet igen og igen.

Lægen skelner mellem akut og kronisk nældefeber. Mens akut nældefeber ofte forsvinder hurtigt, varer kronisk nældefeber mindst seks uger.

Hvis din baby får akut nældefeber, der går hurtigt over, behøver du ikke gå til lægen. Du bør derimod snakke med lægen, hvis din baby får kronisk nældefeber, eller hvis udslættet kommer igen flere gange. Lægen undersøger, om der er bagvedliggende årsager, som kræver behandling.

Hvilke gener giver nældefeber?

Sygdommen begynder med, at baby kradser sig og måske klynker og græder. Derefter kommer det røde udslæt, som kaldes ”nælder”, fordi det kan minde om brændenældestik. Begge dele kan klø frygteligt, og du kan hjælpe dit barn ved at lindre kløen hurtigst muligt. Det kurerer ikke nældefeberen, men det kan lindre generne ved sygdommen.

Det er meget forskelligt, hvor udbredt udslættet er. Nogle børn får nogle få spredte knopper. Andre børn kan få udslæt på store hudområder. Udslættet kan også brede sig til huden omkring øjne og mund.

Hvorfor opstår nældefeber?

Udslættet kan opstå af flere årsager.

    • Drikkevarer og fødevarer.
    • Medicin som fx. penicillin og acetylsalicylsyre kan fremkalde udslættet.
    • Vand, varme bade, varme fra sol.
    • Kulde (kolde bade eller kold blæst på huden).
    • Infektioner, for eksempel virusinfektioner hos børn.
    • Konserveringsmidler og farvestoffer.
    • Fysisk aktivitet med sveddannelse.
    • I kontakt med en toksisk påvirkning, fx brændenælder.
    • Stress, overbelastning, øvre luftvejsinfektioner, maveinfektioner og allergi.
    • Direkte kontakt med fx græs eller pelsdyr, som man allerede har allergi over for.
    • Bi- eller hvepsestik, hvis man allerede er allergisk over for dette.
    • Hvis din baby har kronisk nældefeber, skyldes det sandsynligvis ikke allergi. Det er i stedet en autoimmun kropsreaktion, som udløser udslættet.

Hvilke fødevarer kan give nældefeber?

    • nødder, krydderier, frugt, æg, hvede, mælk, fisk og skaldyr.

Hvornår er nældefeber farligt?

Som udgangspunkt er nældefeber ikke farligt. Dog er det vigtigt at du søger læge, hvis du oplever at din baby/barn har hævelser i ansigtet, omkring mund og svælg, eller at det påvirker vejrtrækningen.

Hvad gør man ved nældefeber?

Lægen kan behandle din baby med antihistaminer eller binyrebarkhormon ved voldsomme symptomer, som tablet eller indsprøjtning. Ved lette symptomer anbefale vi at søge mere milde (og måske naturlige veje) inden I tager de skrappe lægemidler i brug. Der findes flere naturlige behandlingsmetoder, som kan lindre lettere symptomerne.

Ved kronisk nældefeber, eller voldsomme anfald, er det en selvfølge, at I skal tage forbi jeres læge, da årsagen kan være allergi, hvilken skal tages seriøst.

Vigtigt at vide om nældefeber

  • Nældefeberen viser sig som et kløende udslæt, der kan medføre hævelser. Kløen kan oftest lindres.
  • Udslættet rammer både børn og voksne. Særligt kvinder samt børn med allergi og infektion er udsatte.
  • Mange børn bliver ramt kortvarigt. Men nogle få bliver ramt igen og igen i hele deres barndom.
  • Udslættet forsvinder ofte i løbet af et døgns tid. Det kan afhjælpes med allergimedicin, eller naturlige, kløestillende alternativer.
  • Du skal gå til lægen, hvis din baby tit er ramt af udslæt. Lægen undersøger, om din baby har allergi, infektion eller autoimmun sygdom.
  • Du skal straks kontakte din læge eller ringe 112, hvis din baby får større anfald, hævelser i ansigt, omkring luftvejene eller åndedrætsbesvær.

 

Sådan lindrer du kløe >>