Rosacea

Rosacea er en autoimmun hudsygdom, hvor ansigtets blodkar udvider sig, og der opstår en let betændelse.
I nogle tilfælde er der også små røde knopper i ansigtet.

Tendensen til at få rosacea er arvelig, men lidelsen er sjælden hos børn. Den rammer oftest først senere i livet.

Billeder af babyer med rosacea

INDSÆT BILLEDER

Hvordan opdager du rosacea?

Rosacea begynder som regel med en prikkende og stikkende fornemmelse i ansigtet. Du bør altid gå til lægen, hvis dit barn har hudforandringer, der ikke forsvinder hurtigt.

Det røde udslæt kan være almindelig akne, der ofte kan behandles ret let. Men det er vigtigt at få diagnosticeret rosacea. Uden behandling bliver hudproblemerne nemlig kun værre. Hudlidelsen kan ikke kureres, men rødmen forsvinder langsomt med årene.

Lægen kan rådgive dig om, hvordan du bedst kan hjælpe barnet med at holde symptomerne nede. I nogle tilfælde vil lægen ordinere medicin eller creme.

Hvad skal du gøre ved rosacea?

Varme, sved, varm og krydret mad får blodkarrene til at udvide sig. Det kan fremprovokere en opblussen af rosacea.

Sådan kan du hjælpe dit barn:

  • Vælg løst bomuldstøj i stedet for stramt tøj af kunststof.
  • Undgå at udsætte barnet for høje temperaturer og direkte sol.
  • Skru lidt ned for den varme hane, når dit barn er i bad.
  • Undgå alt for varm mad. Husk at køle maden ned, før du serverer den for dit barn.
  • Pas også på med stærkt krydret mad.
  • Tal med lægen, hvis dit barn får medicin mod andre sygdomme end rosacea. Mange præparater kan nemlig få immunsystemet til at reagere med et udbrud. Lægen kan måske ordinere et andet præparat, som ikke irriterer huden.
  • Fødevareallergi og insektstik kan forværre tilstanden, fordi histaminer får huden til at klø og rødme. Symptomerne kan behandles med antihistaminer.
  • Når dit barn bliver teenager, skal du være opmærksom på, at alkohol også kan forværre tendensen til udvidede blodkar.

Behandling kan hjælpe

Hudlidelsen kan behandles med receptpligtig creme til lokalbehandling, eventuelt i kombination med receptpligtige piller.

  • Cremer til lokalbehandling mindsker betændelse og rødme i huden. Huden skal oftest behandles en-to gange med creme hver dag i de perioder, hvor udslættet  blusser op.
  • Lægen kan ordinere piller, fx antibiotika eller tetracyklin.
  • I svære tilfælde kan de udvidede blodkar behandles med laser.

 Fakta om rosacea

  • Rosacea findes i flere varianter, men er sjælden hos børn. De fleste bliver først ramt senere.
  • Hudlidelsen udvider blodkarrene, så huden bliver permanent rød. Der kan også opstå små røde knopper. Søg læge ved mistanke om rosacea. Det er vigtigt at få stillet diagnosen, så sygdommen kan holdes nede.
  • Rosacea er arvelig og kan ikke helbredes. Men med årene forsvinder symptomerne. Rosacea skal holdes nede for at mindske risikoen for permanent rødme og andre følger.
  • Du kan gøre meget for at kontrollere symptomerne. Undgå varme, krydret mad og stramtsiddende tøj.