Varmeknopper

Varmeknopper er en type udslæt, som særligt rammer nyfødte, da deres svedkirtler ikke er færdigudviklede endnu. Men også børn og voksne kan få dem. De opstår for det meste i varmt og fugtigt vejr, når sved fanges under huden.

Fakta om varmeknopper

  • Rammer særligt spædbørn
  • Udslættet viser sig som små, klare blærer eller røde knopper
  • Opstår fordi svedkanalerne er blokerede
  • Varmeknopperne forsvinder normalt af sig selv
  • Husk at holde din baby kølig og tør, ude af skygge og i løstsiddende tøj
  • Hjælp dit barn med at lindre kløen
  • Besøg din læge, hvis din baby får feber og er sløj (meget sjældent).

Sådan lindrer du kløe!

Hvad er varmeknopper?

Varmeknopper viser sig som små, klare blærer eller små, røde knopper, kaldet Miliaria, der opstår på huden som følge af blokerede svedkirtler.

Der findes 3 typer varmeknopper. Symptomerne varierer for de forskellige typer varmeknopper:

Miliaria crystallina: Mildeste form for varmeknopper. Svedkirtlerne er blokeret i kroppens yderste hudlag. Mindre, klare, overfladiske blærer, der let går hul på. De er ikke generende og forsvinder for det meste af sig selv. Opstår hyppigst hos spædbørn.

Miliaria rubra: Opstår noget dybere i hudens ydre lag. Medfører røde knopper, som er intenst kløende og prikkende. Kan komme efter flere måneders udsættelse for varme/varmt klima.

Miliaria profunda: Er en mindre hyppig form for varmeknopper, som oftest ses hos voksne.

Er varmeknopper farlige?

Generelt set er varmeknopper harmløse og udgør sjældent en alvorlig trussel. Dog kan de kløende, bumselignende udslæt forårsage ubehag og kløe. I sjældne tilfælde kan der opstå infektion, hvis knopperne ridses eller forhindrer sveden i at frigive sig.

Smitter varmeknopper?

Nej, varmeknopper er ikke smitsomme. De opstår som følge af svedkirtelblokeringer og er ikke forårsaget af bakterier eller vira, hvilket betyder, at de ikke kan overføres fra person til person.

Hvor længe har man varmeknopper?

Varmeknopper forsvinder typisk af sig selv, når svedkirtlerne ikke længere er blokerede. Tiden det tager kan variere, men de fleste tilfælde løser sig inden for få dage, nogle gange op til et par uger.

Behandling af varmeknopper

Varmeknopper skal normalt ikke behandles – de forsvinder i langt størstedelen af tilfældene af sig selv. Du kan dog hjælpe dem lidt på vej.

Sådan lindrer / undgår du varmeknopper hos spædbørn:

    • Klæd barnet i løstsiddende og lette materialer (bomuld/bambus) for at muliggøre god luftcirkulation. Det er vigtigt at holde huden kølig og tør.
    • Gør brug af afkølende bade – men undgå hyppige bade, da dette kan irritere huden yderligere.
    • Hjælp dit barn med at lindre kløen
    • Undgå brug af skrappe sæber eller cremer på barnets hud, da dette kan forværre tilstanden.
    • Husk at give masser af væske og holde din baby i skygge.
    • Hvis din babys varmeknopper forværres, er det altid en god idé at konsultere en læge for rådgivning og yderligere behandling. Dette er dog sjældent nødvendigt. Men i svære tilfælde kan lægen ordinere beroligende cremer til at lindre.

Hjælp, min baby har fået varmeknopper!

Varmeknopper er som nævnt i særlig grad udbredt hos spædbørn, da de har sarte og umodne svedkirtler, der er mere tilbøjelige til at blive tilstoppede.

Men bare rolig, varmeknopper er en ganske almindelig gene som sjældent varer længe, også blandt spædbørn. De små røde pletter opstår som følge af tilstoppede svedkirtler, hvilket resulterer i irritation og kløe hos den lille. Således er det vigtigt for forældrene at forstå årsagerne til varmeknopper, således man er bedst muligt rustet til at håndtere og lindre dem.

Vigtigt at vide om varmeknopper

  • Varmeknopperne viser sig som små, røde knopper, kaldet Miliaria. Disse opstår overfladisk på huden som følge af blokerede svedkirtler.
  • Rammer både børn og voksne, men oftest spædbørn, da deres svedkirtler ikke er færdigudviklede endnu.
  • Varmeknopperne forsvinder ofte i løbet af et par dage, nogle gange et par uger.
  • Varmeknopper skal normalt ikke behandles – de forsvinder i langt størstedelen af tilfældene af sig selv.
  • Sørg for at holde din baby tør og kølig, ude af skygge og i løstsiddende tøj.
  • Du skal gå til lægen, hvis din baby har feber eller er sløj.

 

Sådan lindrer du kløe!